Mætte maver tænker bedre og arbejder mere koncentreret, men
det kan være meget omkostningsfuldt og tidskrævende at have eget køkken i sin
virksomhed. Derfor tilbyder Restaurant Fru Madsen nu en frokostordning til
firmaer og virksomheder, der er interesseret i at servere god stabil og
mættende mad til deres ansatte.
Vores frokostordning fungerer fra mandag til lørdag, og vi
serverer en varm ret hver dag, altid med en lækker frisk salat og dressing til.
Hver uge vil virksomheden modtage en plan over den kommende uges varme retter,
og er der ansatte der ikke ønsker en af retterne kan vi istedet tilbyde et
udvalg af sandwich eller håndmadder (hvis det ønskes er der således også
mulighed for faste dage med enten sandwich eller håndmadder).
Derudover er der også mulighed for et par tilvalg i form af
en frugtkurv, eller muligheden for dessert en eller flere dage om ugen (oftest
i form af kage eller ost).
Vores priser ligger fra kr. 36,00 pr.kuvert
Plus et mindre udbringningsgebyr, der kan variere lidt alt
efter beliggenhed og kuvertantal.
Har de nogen spørgsmål eller ønsker, er vi som altid til at
snakke med, blot ring til restauranten eller kom forbi.